Mit navn er Elin Rasmussen.
Jeg er gift med Carsten, og sammen har vi tre voksne døtre.
Jeg er uddannet idrætsmassør fra Lasota Terapi Akademi i Fredericia i 2001, som jeg i 2003 udvidede med ansigtsmassage. I 2005 uddannede jeg mig endvidere som zoneterapeut ved Zoneterapiskolen i Kolding og i 2008 som akupunktør ved Akupunkturskolen i Kolding. Siden hen har jeg desuden taget kurser i hot stone massage og elterapi.
Jeg har siden 2001 drevet min egen klinik i Vinding, ca. 5 km fra Vejle, og har derved over 19 års erfaring med at behandle og lindre diverse skader, sygdomme og lidelser. Jeg lægger stor vægt på livskvalitet og fokuserer på at afhjælpe dine gener så effektivt som muligt med færrest muligt behandlinger, da jeg er opmærksom på, at der ikke er noget værre og mere opslidende end lange behandlingsforløb. Nogle lidelser som f.eks. migræne kan dog i nogle tilfælde kræve en enkelt eller flere månedlige forebyggende behandlinger – men det aftales individuelt.
Jeg er medlem af Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) og er Registreret Alternativ Behandler (RAB), hvilket betyder, at jeg lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis. Jeg har naturligvis tavshedspligt og arbejder seriøst og fokuseret. Derudover har jeg altid mit gode humør med på arbejde.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 24 60 76 67.