Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer som det skal, bliver der ubalance. Resultatet er sygdom, smerter, træthed og utilpashed. Zoneterapi hjælper ofte til genoprettelse af balancen.
Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflekszoner med specielle trykkombinationer, kan organerne påvirkes til at bedre kroppens funktion, og dermed genoprette kroppens balance.
Mange bruger zoneterapi, selv om de ikke har helbredsproblemer. De gør det for at vedligeholde en god sundhedstilstand og som forebyggende behandling.
Zoneterapi er en gennemprøvet og meget præcisudarbejdet massage på fødderne. Ved at behandle zoner under fødderne påvirkes nervesystem, muskler og organer, så spændinger i kroppen løsnes op, og man opnår en normalisering af kroppen og dens funktioner.
Mennesket er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer, som det skal, kan det medføre sygdom, smerter, træthed eller almen utilpashed. Gennem målrettet zoneterapeutisk behandling bliver disse ubalancer normaliseret.
Zoneterapi kan afhjælpe og forebygge mange lidelser f.eks.:
Kolik og øreproblemer hos børn
Muskel infiltrationer
Astma, allergi og høfeber
Betændelsestilstande
Migræne/hovedpine
Iskiasproblemer
Nakke- og skulderproblemer
Fordøjelsesproblemer
Stress og spændinger
Hormonelle lidelser, infertiltet
Graviditetsgener
Livsstilbetingede ubalancer
Smertelindring
Zoneterapibehandlingen foregår ved trykmassage på føddernes under- og overside. Gennem de enkelte reflekszoners ømhedsgrad, hudens tilstand, m.m. danner jeg først et billede af ubalancens karakter, placering og styrke. Behandlingen tilrettelægges herefter. Gennem behandlingen påvirkes de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, og kroppen kommer igen i balance. På forhånd er det svært at sige, hvor mange behandlinger der er nødvendige – alt afhængig af problemet. Oftest vil en serie af behandlinger give det bedste resultat, så antallet af behandlinger er individuelt.
Behandlingen starter altid med en indledende samtale. Samtalen hjælper til, at din behandling bliver individuelt tilrettelagt, så den passer til dig og dine behov. Under behandlingen ligger/sidder du på en briks – fuldt påklædt, evt. med et håndklæde over dig. Selve zoneterapibehandlingen foregår ved trykmassage på hele foden. Du vil ofte føle bedring under behandlingen.
Zoneterapi er en meget effektiv behandlingsmetode i sig selv, men kan også kombineres med massage og akupunktur.
Reaktionerne kan være forskellige. Enhver reaktion hænger sammen med en bedre balance og almentilstand. Det er ikke muligt helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktionerne er individuelle.
Nogle typiske reaktioner kan være:
Afslappethed, træthed og dyb søvn
Øget vandladning
Grumset, mørk urin
Øget tarmfunktion
Ændring af afføringsmønster
Udskillelse af sekret gennem næse og svælg
Gamle skavanker, som ikke tidligere er blevet kureret, kan blusse op
Humørsvingninger
Disse reaktioner skal ikke opfattes som en forværring, men er tværtimod et tegn på, at behandlingerne giver resultat, og at bedring er på vej.
De fleste børn møder i opvæksten forskellige problemer, som med fordel kan behandles med zoneterapi. Børn er åbne og uden forbehold, og der ses ofte hurtige reaktioner på behandlinger.
Zoneterapi anvendes især ved:
Kolik eller skrigeture uden anden kendt årsag
Øreproblemer
Astma, allergi, høfeber
Koncentrationsbesvær
Og igen ved alle andre forekommende ubalancer